onsdag den 29. februar 2012

Refsvindinge - Mors Stout 5,7%

Dog selvom foråret så småt er gået i gang, skal der være plads til de mørke øl. Dagens øl er en Mors stout fra Refsvindinge bryggeri. Deres mest kendte øl er helt klart Ale nr 16, de fleste ville nok sige at det er Danmarks første og måske bedste Ale. Om det er den første Ale ved jeg faktisk ikke, men mon ikke det kan googles?! Mht om det er den bedste ja det er forskelligt fra person til person, personligt synes jeg selv den er god men om det er den bedste er svært at sige (den skal nok blive anmeldt en dag).

I dag står den dog på deres Mors stout (som jeg sjovt nok fik af min mor). Ikke nok med at den ligner kaffe så dufter den os meget af kaffe, man kan os fornemme lidt chokolade i duften. Jeg vil ikke kalde den cremet, den er mere vandet og har en skarp smag af kaffe, chokolade og lakrids. En anelse bitterhed til sidst.

En rigtig god stout og den er ikke dyr for dem som kunne tænke sig at smage den.

Karakter 3

søndag den 26. februar 2012

Skands - Lille Gul 2012 8,0%

I dag må man sige det har været rigtig dejligt forårs vejr, ja graderne er ikke just sprunget på skalaen men dejligt med skyfri himmel og en vindstille dag, det er nok den første dag i år hvor man kunne mærke at det bevæger sig den anden vej.

Skands Lille Gul (8,0%) er deres påskebryg som er lavet specielt til Kvickly Allerød. Kvickly Allerød har en fantastisk øl afdeling (Især i julen og påsken hvor der er flere fag med øl). Der er tit tilbud på øl og man finder tit øl der som man ikke kan finde andre steder eller bare er svære at finde.

Lille Gul har en behagelig frisk duft af blomster, øllet er gyldent og flot hvidt skum. En lidt bitterhed rammer og derefter en touch af kraftighed, hvor alkoholen rammer din mund, men hvor er påsken henne?

Der er desværre ikke noget der stråler igennem i øllen og taber ansigt på det den skulle være (min kæreste synes den er bedre end jeg synes). De har lavet bedre øl end denne og det kan være den påskebryg de laver næste år er bedre. Har dog købt 4 for en hund og de kan holde sig et par år så måske skal de stå lidt endnu.

Karakter 2+

lørdag den 25. februar 2012

St. Sixtusabdij - Westvleteren 12 10,2%

Efter vente tiden på 1-2 uger så fik jeg endelig mine Westvleteren øl, en æske med 6 af dem. Jeg har været så nysgerrig efter alt det hype der har været omkring de her trappist øl om lige den her skulle være verdens bedste øl. Det kan man jo så sige er smag og behag for der kan jo være man fortrækker noget helt andet. Vi åbnede en hertil aften til maden for mon ikke det er lavet til at man kan spise mad til. Jeg havde kigget efter dem i længere tid på danske hjemmesider og udenlandske, priserne er jo sindssygt høje og primært lyder det på 1 øl pr. ordre, desværre. Lige den her fik jeg 6 stk til en rimlig pris.

Duften man fornemmer er lidt gær og korn, lige præcis det man os tænker på når man tænker på en trappist øl synes jeg. Smagen er dyb, kraftig, rosiner, dadler og man kan sagtens smage at hvis den ligger i flere år vil den udvikle sig til mere portvins agtig. Der er ikke nogen tvivl om at nogle af de her øl kommer til at ligge i længere tid så de kan udvikle sig.

En fuld ud igennem fantastisk øl der overhovedet ikke skuffer. Køb den hvis i finder den, den er pengene værd. Jeg glæder mig hvert fald til den næste.

Karakter 5

fredag den 24. februar 2012

Thisted Bryghus - Påske Ale 8,0%






Nu begyndet foråret snart at nærme sig, graderne stiger og vi er snart officielt ude af vinter månederne. Da nærmer vi os også en masse helligdage deriblandt påske og så er det tid til en masse Påske bryg/Ale.

Jeg har valgt denne Påske Ale fra Thisted Bryghus på 8% der er tørhumlet og dobbeltgæret. En flot rav farvet øl med hvidt flot skum. Dufter dejligt af blomster men man mærker også en kraft i duften. En frisk smag som hurtigt bliver overtaget af bitterhed fra tør humlen samt en tørhed til sidst.

En fin påske Ale men personligt synes jeg at en påske Ale skal være meget mere frisk og mindre bitter. Jeg havde forventet mere.

Karakter 2+

torsdag den 23. februar 2012

Brøckhouse - Pilsner 5,0%



Alle kender vel historien om Brøckhouse og den nedtur de gennemgik, desværre var jeg ikke en øl elsker eller kender på det tidspunkt desværre.

Brøckhouse var det der rent faktisk startede min øl passion, selvom den kun startede for 6 måneder siden og Brøckhouse gik konkurs for snart 3 år siden, men det var altså en julebryg fra Brøckhouse som fuldstændig gav mig hen.

Derfor har jeg siden da skaffede mig alt det Brøckhouse jeg kunne og heldigvis med succes, fik købt et helt sortiment af Brøckhouse af en sælger på Qxl, godt nok med nogen af dem med flere år for gamle, men øl kan jo holde sig i lang tid hvis de bliver opbevaret rigtigt og det må jeg sige at de er blevet gjort.

Jeg har derfor åbnet en Brøckhouse pilsner som jeg aldrig har smagt før og nok os må sande at det bliver den sidste, så den skal nydes helt igennem.

Det er en lækker gylden øl med flot hvidt skum, en dejlig blomsterduft rammer næsen, en frisk øl men os ret kraftig (nok de ekstra år på bagen den har fået), også bitter i det, smager generalt af mere end den typiske industri pilsner man har været vant til.

Karakter 4


onsdag den 22. februar 2012

Vestfyen - Willemoes Belgisk Ale 7,0%



Efter en lidt stram dag inde på hotel og restaurant skolen (læser til kok) og derefter en tur ude i Rødovre Centrum hvor der blev kigget lidt på tøj (kæresten) og øl (mig). Så er der altså bare ikke nogen undskyldning på hvorfor man ikke skulle knappe en øl op.

De sidste par måneder har jeg prøvet sætte mig ind i det belgiske øl, især trappist øl hvis popularitet er vokset rigtig meget de seneste 7-8 år. Jeg har indtil videre kun smagt den blå Chimay som jeg absolut var meget tilfreds med men Westvleteren 12 er absolut øverst på min ønskeliste.

I går var det en Stensbogaard øl, så derfor besluttede jeg mig for at åbne endnu en fynsk øl. En Willemoes Belgisk Ale fra Vestfyen bryggeri. Den blev præsenteret på ølfestivalen sidste år. Den har en flot mørk rav gylden farve, man får en dejlig kraftig smag til at starte med som derefter går hen i en lidt sød smag hvorefter den bliver tør til sidst. Duften er lidt rosiner og karamel.

Et rigtig fint skud fra Vestfyen, den bedste jeg har smagt fra dem indtil videre.

Karakter 3

tirsdag den 21. februar 2012

Stensbogaard - English Dark Stout 6,8%

Så er det blevet tid til debut inde på bloggen.

Jeg er forholdsvis ny i øl "branchen". Jeg begyndte for et halvt år siden at ligge mere mærke til special øl og det tog helt storm da jeg smagte Brøckhouse julebryg og deres vintage øl. Så var der også mange andre bryggerier som skulle udforskes og smages.

Nu hvor det er en debut skulle den første øl også være lidt speciel og overvejede også om det var en Brøckhouse der skulle åbnes men til sidst kom valget på Stensbogaard som er min dejlige kærestes vennindes far som ejer det. Jeg har flere af deres varianter stående og valget blev en English Dark Stout på 6,8% der blev åbnet.

Den er kulsort hvilket er fantastisk i mine øjne, jo mørkere jo bedre. Duften fornemmer man karamel, brændt lakrids, skummet er dejlig cremet og tykt. Smager lakrids, kraftigt kaffe, chokolade og en smule bitterhed til sidst. En god øl som jeg gerne åbner igen.

Karakter 3+