mandag den 29. april 2013

Refsvindinge Bryggeri - Skibsøl 2,4%


Først og fremmest mange tak for alt den positive feedback jeg har fået for min "Flora" øl inde på Nørrebro bryghus. Jeg er os selv ganske tilfreds med resultatet.

Dagens øl kommer fra Refsvindinge bryggeri, de kalder den Skibsøl og det er en hvidtøl, en meget røget en af slagsen. Den er brygget med røget bygmalt, humle, gær og vand. Den holder 2,4% alk.

Hvidtøl er jo sjovt nok sort og dette er ingen undtagelse. Skummet er overraskende godt cremet, det holder bare ikke i så lang tid. Når man så sætter tuden ned i glasset for at fange lidt lækkert duft, bliver du ramt af en orkan af røg duft, lidt hen af tiden vender du dig til den og kan tilmed os fange lidt kaffe i duften. Smagen var igen en bombe, røgen er meget aggressiv til at starte med, men efter et par slurke begynder du også at kunne mærke den sødme sammen med røgen, som fungere rigtig godt sammen. Til sidst får du lidt en kaffe bitterhed eftersmag i munden. De skriver inde på hjemmesiden at den smager lidt af tjære og det kan jeg faktisk godt give dem ret i. Det er måske bare en anelse for meget tjære smag der er i øllet. Konsistensen er en mellemting meller vandet og cremet, lidt mere vandet end cremet.

Det er næsten et okay bryg. Røgen dominere alt for meget i forhold til min smag.

Karakter 1+


Min "Flora" øl på Nørrebro Bryghus.

onsdag den 24. april 2013

Beer Here - Hopfix 6,5%

I morgen er det endelig dagen hvor min øl bliver frigivet inde på Nørrebro bryghus. Navnet er "Flora" og den holder 6,5% alk. Den bliver åbnet sammen med gårdhaven, nu hvor foråret virkelig har meldt sin ankomst. Dørene for gårdhaven bliver åbnet op kl 16. Jeg er der selv omkring kl 16-17.  Jeg skal nok tage nogle billeder og få lagt dem ind på bloggen.

Noget af det som kendetegner Beer Here er at Christian Skovdal Andersen selv tegner de etiketter som han putter på flasken. Mere personligt kan det vel næsten ikke blive.

Hopfix er af typen IPA, men lidt anderledes da der er brugt rug i den. Den er brygget med malt, humle, vand og gær. Den holder 6,5% alk.

Den har en flot karamel/rav farve med hvid skumkrone. Duften er meget humle og det kan man selvfølgelig ikke beklage sig over når det nu er en IPA, der er os lidt undertoner af rugbrød, frugt og karamel som supplere fint til den markante humle duft. Konsistensen er super og fylden rammer fuldstændig plet, det er lige efter min smag. Humlen er førende i en IPA men i denne har karamel smagen dog fået lov til at vise sig frem og det gør den på bedste vis uden at tage dominansen fra humlen. Rugbrød, fersken, karamel, humle og nødder er nogle af de smagselementer jeg fanger.

Jeg må ærligt indrømme at selvom det kun er nr 2 øl fra Beer Here så har det været 2 strålende øl indtil videre. Jeg må absolut ud og smage flere af deres øl.

Karakter 4+

tirsdag den 23. april 2013

Stronzo - Brown Ale 5,0%

I dag er der en måned til ølfestivalen åbner dørerne.

Sidste år på ølfestivalen havde Stronzo en øl med de kaldte 1000Ebc (European Brewing Convention), ebc står for hvor mørk øllet nu er. 1000 er meget mørk og det var en ganske god øl, jeg har os fået købt en på flaske som stadig står i kælderen.

I år tvivler jeg på at de har den med men de har sikkert en masse andet med.

De 2 øl der har vundet i år er fra Ugly duck brewing og dem anmelder jeg ugen før festivalen starter.

Denne brown ale er selvfølgelig af typen brown ale, den er brygget med malt, humle, gær og vand. Den holder 5,0% alk.

Farven er egentlig meget mørkebrun med fine rødlige kanter, skummet har også fået lidt farve, ikke så mørkt men lidt brunligt skær. Skummet er også ret aggressivt og fint cremet. Duften er meget neutral, der er dog en smule fornemmelse af nød og karamel men det er ikke ret meget. Smagen har dog noget mere at byde ind med, vi har noget karamel, nødder, blomme, rugbrød. Generelt meget frugtig, frisk og letdrikkelig øl. Humlen går meget i spænd med sødmen så der hverken bliver for meget af det ene eller andet. Konsistensen er en smule tør men samtidig en ganske god fylde. De beskriver dette som en Amerikansk brown ale og i det forventer jeg også en lang mere humlet øl end det der er lagt i flasken.

Alt i alt synes jeg det egentlig er et hæderligt forsøg på en brown ale. En førstegangs brown ale, er dette et godt valg.

Karakter 3

lørdag den 20. april 2013

Sierra Nevada - Stout 5,8%


Efter 11 dages blog tørste, måtte jeg sande at det nu var tid til at smide en øl på bloggen. Der har været gode nyheder i denne uge, da vi endelig har fået en bil. Det betyder mere søvn og det behager absolut i stor stil.

Da jeg sidste år var på indkøbstur, faldt jeg over Sierra Nevada stout som jeg ikke har set før, frem for deres pale ale og Torpedo extra ipa som næsten kan findes alle steder. Umiddelbart er det en der bliver lavet året rundt, men jeg havde ikke været så heldig at fange den endnu.

Sierra Nevada er et amerikansk bryggeri der ligger i Californien. Ken Grossman er manden bag bryggeriet som startede det op i 1980.

Deres stout er højst overraskende af typen stout, den er brygget med vand, bygmalt, humle og gær. Den holder 5,8% alk.

Den har en sort farve, med mørkt brunt skum. Jeg fornemmer lidt overraskende en klar frisk humle duft, der er blandet med lakrids, kaffe og en anelse chokolade. Konsistensen er fantastisk, lang god dybde og fylden stråler. Smagen siger lakrids, kaffe og godt med humle. Bitterheden stråler også godt igennem men formår stadig at spille godt op med sødmen i øllet som absolut opnår en god balance.

En lidt anderledes men absolut rigtig godt stout.

Karakter 4+

Ølrejse - London

Nu har jeg endelig fået tid til at smide lidt om London turen ind på bloggen. Desværre føler jeg ikke jeg har fået den største øl oplevelse derovre som jeg havde håbet på. Det er heller ikke sidste gang jeg skal derover så der skal udforskes meget mere derovre.

Det første stop var.........

BrewDog Camden 


 Cocoa Psycho (venstre) og Dead Pony Club (Højre)
 IPA is dead 2013 (Goldings humle).
 Hardcore IPA....
Christmas Paradox 2012....







Tactical Nuclear Penguin, duftede meget sprittet men smagte ikke sprittet. Havde en del karamel sødme og man kunne sagtens fornemme at den har ligget på whisky fade. Bedre end jeg havde forventet.








Overordnet set synes jeg at deres bar i Camden ikke var min kop te, den var alt for lille, musikken alt ALT for høj og stort mangel på stole og borde. Derudover var udvalget på fad heller ikke prangende, desværre.

Craft Beer Co.


Billedet er måske ikke det bedste men man kan måske lige fornemme navnet.
Da det andet billede ikke lige blev i topklasse får i lige det her lounge billede med.
Black på cask, ikke lige den bedste øl.
Un*Earthly fra Southern Tier Brewing company i USA, en imperial IPA.

Fra hanen.
Fanø/Hoppin’ Frog Natasha Rocks Denmark. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at købe den da jeg så den. En chocolate rye imperial stout.









Barley wine fra Green flash brewing fra San Diego i USA. En ganske fin en af slagsen.

 




The Euston Tap


Lyset er ikke så godt på billedet men et ret godt sted at få noget øl. De har øl på fad og flasker. Kan klart anbefales.
 Hvad denne hedder aner jeg ikke, men den smagte udmærket. Vi fik et par smagsprøver og valgte ud fra det.
 Bryggeriet i Hardknott i Cumbria, England, har lavet en øl der hedder Æther Blæc 2011 Lamda. Den var okay, lidt tynd i det men ganske fin. Har købt en som jeg anmelder på et tidspunkt.
Som det kan ses til højre så er det nr. 9 på tavlen Hopf helle Weisse. Bryggeriet er
Weißbierbrauerei Hopf i Tyskland. Klart en af de bedste weissbier jeg har smagt.







The Hoops and Grapes

 En klassisk engelsk pub med engelsk mad og drikke. Servere ret godt engelsk med på dette sted.
 Den bedste cask ale jeg fik dernede var denne øl, jeg kan dog ikke huske hvad den hed (noget med trippel), men ret frugtig og lækkert flot skum.









Selvom man ikke skulle tro det så synes jeg det var svært at finde noget rigtig godt engelsk øl men har fået nogle tip om andre gode steder der skal besøgs når den står London på programmet igen.

tirsdag den 9. april 2013

Gourmetbryggeriet - Barley Brew 10,5%

I morgen er det endelig tid til London turen, hvor der skal nydes en masse god mad, øl, musicals og andre sjovt ting. Alt hvad der er øl relevant bliver lagt op på bloggen når jeg kommer hjem.

Nu begynder foråret for alvor at tråde i karakter og det er jo absolut kun herligt efter som at vinteren nu har været i uendeligt lang tid. Jeg har derfor valgt at for denne gang at tage den sidste vinter øl.


 Denne øl er fra Gourmetbryggeriet og er deres svar på en Barley wine. Den er brygget med bygmalt, humle, vand og gær. Den holder 10,5% alk.

Øllet er mahogni farvet og har beige skum der forsvinder forholdsvist hurtigt men det er heller ikke tilfældet at barley wines skal have meget skum for det en vinøs øl. Den har en vinøs karamel duft blandet med rosin og dadler, som fungere meget godt sammen. Konsistensen har en god fylde men mangler meget dybde. Smagen er utrolig sød af karamel, rosiner og malt. Der er ikke den store smags udfordring i denne øl, lidt for kliche synes jeg. Smagen smutter alt for hurtigt.

Hvad kan man forvente, den var helt okay men den mangler en del smag og spark.

Karakter 2+

onsdag den 3. april 2013

Stensbogaard - Sushi Biiru 4,7%

Efter at have afsluttet anmeldelserne om påske øllene, spekulerede jeg over påskeøl og juleøl. Juleøl er jo vandvittigt populært hvorimod påskebryg halter kraftigt efter. Derfor vil jeg næste år prøve at finde en påskebryg der virkelig sparker maksimalt røv på ølscenen. Der skal kastes håndører efter de øl, så vi kan finde den måske bedste påskebryg på det danske marked.

Jeg har overraskende nok fået tilføjet flere på "Øl folkets" side. Der er ikke mindre end 15 blogs at finde.

Dagens øl er fra Stensbogaard og bliver kaldt Sushi Biiru. Navnet er af den simple grund at den skulle passe fantastisk til sushi. Jeg har desværre ikke prøvet det endnu men vil melde ud om det når jeg har. Den er af typen pale laver og er brygget med bygmalt, ris, humle, vand og gær. Den holder 4,7%

Den er helt gylden klar, med knaldende hvidt skum. Den har en meget mild og svag duft af honning, blomster og humle. Den har en god fylde med en tør fornemmelse men den mangler meget dybde. Den er balanceret rigtig godt mellem sødme og bitterhed for der er hverken for meget af det ene eller andet og det giver plads til den meget friske smag af honning og humle, der nærmest giver en blomster fornemmelse. Når det er sagt så holder smagen ikke ved og forsvinder lidt for hurtigt. Den er os lidt for meget karboneret efter min smag.

En let drikkelig øl der er klart bedre end jeg havde forventet.

Karakter 3.