søndag den 14. december 2014

Brøckhouse - Julebryg 2006 9,0% alk

Som skrevet i det forgående indlæg, er jeg nu kommet frem til julebryg årgang 2006 fra Brøckhouse.

Typen er den samme som sidst altså en belgisk strong ale. Den er brygget med vand, bygmalt, hvedemalt, rørsukker, humle og gær. Den holder 9,0% alk

Det er en meget mørk øl med intet skum. Den minder rigtig meget i duften som 2005 årgangen med de her søde dufte altså karamel, dadler, rosiner og den mørke malt. Konsistensen er mindst ligeså cremet. I smagen ligger forskellen, den her er ikke ligeså sød men lidt mere sprittet, alkoholen er jo også lige steget med en halv. Smagsnuancerne ligger i samme boldgade og er da også det man forbinder med jul.

Den er virkelig god, men jeg har en sød tand så denne her er i min optik ikke ligeså god som årgang 2005.

Karakter 4+

Jeg følger trop i morgen med årgang 2007.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar