torsdag den 23. januar 2014

Goose Island - Bourbon County Stout 2012 15,0%

Dagens øl er fra Goose Island der ligger i Chicago, IL i Amerika. Det åbnede i 1988 og har siden vokset med stor succes.

Den er af typen imperial stout. Den er brygget af vand, bygmalt, humle, gær og så er den lagret på bourbon fade. Den holder 15,0% alk.

En helt igennem sort øl med et noget skævert skum. Man er aldrig i tvivl om at den er lagret på bourbon fade for den karakteristiske bourbon duft skinder meget igennem i duften, det og sødme med et snert af alkohol er hvis den bedste måde at beskrive duften på. En meget tyk tjære konsistens med masser af dybde og fylde. Smagen har selvfølgelig også bourbon i sig med kaffe, lakrids, chokolade og egetræ. Den er selvfølgelig ret sød men alkoholen og den ristede bitterhed skaber en rigtig god balance i dette bryg.

Der er mange forskellig lagret versioner af denne øl, så hvis man ikke er til det ene så kan det være man er til det andet. Denne øl ville passe godt på en kold vinteraften. Den får hvert fald en anbefaling herfra.

Karakter 5.

søndag den 19. januar 2014

Brouwerij der Trappisten van Westmalle - Extra 4,8%

Dagens øl er fra det belgiske trappist bryggeri Brouwerij der Trappisten van Westmalle også bare kaldet Westmalle.

Trappist er et bryggeri der er indenfor murerne i et kloster, dette startede for mere end 150 år siden og har siden fået stor succes med bryghuset som også har betydet at de har udvidet deres produktion. De har 3 øl i sortiment en Dubbel, Tripel og så denne Extra som er meget svær at finde i handlen da det er denne øl der primært er lavet til munkene selv.

En øl der er af typen belgisk ale. Den er brygget af bygmalt, humle, sukker og gær. Den holder 4,8 % alk.

En meget lys og klar øl med hvidt skum. En mild duft af hø, hvedebrød, frugt og lidt florale fornemmelser. En fin konsistens, smagen forsvinder dog lidt for hurtigt. Jeg finder koriander, græs, frugt, en anelse humle og hvedebrød i smagen. En anelse sød men generelt en fin bitter øl. Den overstråler ikke rigtig men levere et fint indtryk.

Jeg vil med tiden prøve at anmelde de 2 andre øl i deres sortiment.

Karakter 3.

mandag den 13. januar 2014

Mikkeller - 1000 IBU Ultramate 4,9%

I dag har jeg kig på en meget humlet øl fra Mikkeller. Navnet er 1000 IBU Ultramate. En øl der er lavet i forskellige versioner, dette er den mindst milde af dem hvis man kigger på alkoholen.

Den er af typen pale ale. Den er brygget af vand, bygmalt, humle og gær. Den holder 4,9% alk.

En klar og en smule ravfarvet øl med et ganske fint skum der holder. Det er ikke nogen hemmelighed at denne øl er fyldt med humle i overdreven brug. En duft FYLDT med humle og frugt, men man kan overraskende også fornemme lidt malt og karamel. En fin og lækker konsistens der gør tricket. I smagen er der en krydret, sød, bitter og tør fornemmelse af humle, du får humle fornemmelsen på mange måder og det er i sig selv jo egentlig godt klaret. Det der trækker ned i den er desværre også humlen, det bliver simpelthen alt for meget af det gode. Dette er ikke øllen man skal ligge ud med hvis man er til ølsmagning.

Den kan sagtens anbefales som en øl der skal prøves men det er ikke den jeg ville vælge hvis jeg skulle have en øl til maden.

Karakter 3.

mandag den 6. januar 2014

Stensbogaard - Julestout 2011 7,8%

For et par dage siden var der en ubehagelig hændelse. Jeg fandt en juleøl var Stensbogaard som står til udløb i April, derfor kommer der en uventet sidste juleøls anmeldelse.

Dagens øl er derfor fra Stensbogaard. Jeg ved godt at 2013 julestouten er anmeldt men nu er det en lidt ældre udgave.


Den er af typen stout. Den er brygget af bygmalt, havre, humle og gær. Den holder 7,8% alk.

En helt kulsort øl med let cremet skum. Der er duft noter af lakrids, chokolade, kaffe med brændte undertoner. Konsistensen er dejlig tyk, blød og cremet med masser af fylde og dybde. Du får fornemmelsen af mørk ristet malt, kaffe og chokolade bitterhed på tungen og en behagelig sødme af lakrids i smagen. En kraftig karl hvor du godt kan mærke de 7,8 % alk men hvor det tilgengæld ikke bliver ubehageligt sprittet på nogen måde.  Denne 2011 version (det kan være alderen) er mere kompleks end den nye.

For mit vedkommende har den med tiden fået lige det sidste prik over i'et.

Jeg kan nu GARANTERE at det var den sidste juleøl anmeldelse i denne omgang.

Karakter 5.