onsdag den 18. februar 2015

Ugly Duck Brewing Co. - Funk You 6,5%

Dagens øl er fra sidekick bryggeriet Ugly Duck Brewing Co. der siden de startede op har haft en stor succes med deres øl.

Den er af typen Sour/wild ale. Den er brygget bygmalt, hvedemalt, vand, humle og gær. Den holder 6,5% alk

Det er en klar gylden øl med fint hvidt skum. Der er blevet tilsat Brett gær til øllet og det giver en syrlig duft af frugt og hø. Konsistensen er en smule cremet og den har en god dybde. Selvom det er en øl der hører til den syrlige kategori så er den ikke overdrevet sur, men den har en god balance mellem det sure og det søde hvilket gør den til en meget letdrikkelig øl. Den er fyldt med smag af frugt, hø og citrus noter.

En overraskende god øl.

Karakter 3+

tirsdag den 17. februar 2015

Hornbeer - The Fundamental Blackhorn 11,0%

Dagens øl er en prisvindende øl fra Hornbeer der ligger i Kirke Hyllinge. Du kan læse mere om Hornbeer på deres hjemmeside her

Den er af typen imperial stout. Den er brygget af bygmalt, humle, vand, honning, gær og så er den lagret med egetræ og valnød. Den holder 11,0% alk.

Det er en hel sort øl med mørkt skum. Den har en duft af kaffe, lakrids, chokolade og egetræ. Dens konsistens er tyktflydende og har en stor dybte. I smagen finder jeg kaffe, chokolade, karamel, alkohol og lakrids. Det er en sød øl men også meget varm fra alkoholen og en tør bitterhed i eftersmagen.

En fantastisk tyk varm vinter øl der måske er bedst når den nydes alene.

Karakter 5

mandag den 16. februar 2015

Picobrouwerij Alvinne - Alvinne / Stillwater Artisanal Ales Wild West 6,0%

Efter ferie og en rejse til Marokko er jeg nu igen klar på tasterne til at fortælle lidt om det øl jeg drikker.

I dag har jeg åbnet en lidt atypisk øl for den almindelige dansker. Det er en vildtgæret øl fra det belgiske mikrobryggeri Alvinne i tæt samarbejde med Stillwater.

Ingrediens listen er ikke oplyst på flasken men jeg kan dog fortælle at den er gæret i 8 måneder på bordeaux rødvins egetræsfade.

Det er en meget flot ravfarvet øl med intet skum. Den har en frisk duft af hindbær, frugt og trænoter. konsistensen er tynd men læskende med masser af dybde. Jeg får en frisk syrlighed ind med noter af bær, æbler, rødvin, egetræ og citrus.

En dejlig frisk og god øl som der overrasker positivt.

Karakter 3+