onsdag den 9. december 2015

Munkebo Mikrobryg - Ulvrun 9,0%

Så er jeg endelig kommet til den sidste juleøl i denne omgang. Den er fra Munkebo Mikrobryg.

Det er af typen "Belgian Strong Ale". Den er brygget af vand, malt, sukker, humle, fennikel, nellike, koriander, appelsin og gær. Den holder 9,0% alk.

Det er en mørk øl. Den dufter dejligt af en masse krydderier og karamel. Den er meget tyk i konsistens og får rigtig lov til at folde sig ud. Den er lidt sød, lidt krydret og så er der lidt varme fra alkoholen. Jeg har oplevet at få øl hvor den bare er smadret med krydderier i stedet for at skabe en balance, i dette bryg er der masser af balance og jeg føler ikke at jeg er ved at blive kvalt i en nellike.

Klart et af de bedre julebryg jeg har fået i år.

Karakter 4+

Ingen kommentarer:

Send en kommentar