tirsdag den 17. marts 2015

Revelation Cat Craft Brewing - Speed King 14%

Revelation Cat Craft Brewing er et italiensk bryggeri beliggende i Rom. Det har eksisteret siden 2008.

Den er af typen "Imperial Porter". Den er brygget af bygmalt, vand, humle og gær. Den holder små 14% alk.

Den er fuldstændig sort men dog intet skum. Det er en meget skarp duft af lakrids, kaffe, alkohol og chokolade. Alkoholen er  klart den der er mest fremtræden i duften. Konsistensen er vandvittig tyk med masser af dybde. I smagen finder jeg en tydelig blød lakrids, skarp kaffe og bitter chokolade. Den er ikke særlig sød, mere skarp, bitter og en tydelig alkohol fornemmelse.

En rigtig god øl men der mangler meget sødme til øllet som vil skabe en bedre balance.

Karakter 4

lørdag den 7. marts 2015

Brouwerij Girardin - Girardin Gueuze White Label 5,0%

Belgien er kendt for deres belgiske ales men deres lambic er de nu også kendte for. Jeg har prøvesmagt en fra Brouwerij Girardin der ligger lidt udenfor Bruxelles.

Den er af typen Lambic. Den er brygget af vand, bygmalt, humle og gær. Det er en 100% spontan gæret øl. Den holder 5,0% alk

Det er en ravfarvet klar øl med hvidt skum. Den dufter af hø, frugt og et snert af karamel. God konsistens og høj kulsyre som passer rigtig godt til denne type øl. Den har smagsnuancer af frugt, druer, æble, hø og en smule karamel sødme. Selvom den går ind under kategorien sur øl så har den ret nedstemt og med en smule sødme så går den er rent ind hos mig selvom jeg ikke er den største fan af lambic og sour ales.

Den her ville være et godt valg for folk der ikke har prøvet lambic før. En positiv overraskelse for mig.

Karakter 4

tirsdag den 3. marts 2015

Fur Bryghus - Barley Wine 2011 9,5%

Jeg har i dag kigget bagerst i kælderen og fundet en lidt ældre sag fra 2011. Selvom dagene er begyndt at blive lysere og temperaturen er steget en smule så er det stadig koldt i Danmark.

Derfor skal man da smage en barley wine, der er brygget af bygmalt, rørsukker, humle, vand og gær. Den holder 9,5% alk.

Det er en brunlig øl, med et stille og roligt skum. Dens duft skyder fornemmelser op af karamel og korn. Dens konsistens har en god cremet fornemmelse. På trods af den høje alkohol så kan man ikke mærke den som sådan, smagen er klassisk karamel men der er også noter af rosiner, dadler og kor.

En øl der smager ret godt men den skiller sig ikke som sådan ud. Den er letdrikkelig simpel øl som vil være et rigtig godt valg for folk der skal ud og vælge deres første barley wine.

Karakter 3+