De Tørstige

Links der kommer på denne side er noget jeg selv har haft gode oplevelser med og som jeg selv kan stå inde for. Jeg kender masser af andre øl steder som jeg dog ikke har været på endnu og derfor ikke kan stå inde for, men når jeg har og det viser sig at være en god oplevelse kommer den på listen her (og ikke før). Listen bliver opdateret jævnligt.

Du finder links til højre på siden. Jeg håber du får en ligeså god oplevelse som jeg.

  • Brewpub - Pub og restaurant. Laver deres helt eget øl men har til tider også nogle andre bryggerier på fad. Øllet bliver også brugt til at tilberede mad i.
  • Charlies Bar - Er den eneste pub i Danmark som har den engelske øl pris Cask Marque som svarer til en michelin stjerne, den pris har de haft i hele 10 år. Et lille og fint sted med rigtig god atmosfære. På hjemmesiden finder du ikke de største informationer så tryk her for at læse lidt om stedet.
  • Cafe In De Vrede - "In De Vrede" betyder "I Fred" som også navnet på cafeen der ligger overfor Sint Sixtus klosteret der brygger de berømte og meget gode Westvleteren øl. Der kan du købe mad og selvfølgelig øllet. De har også en lille butik som sælger produkter fra klosteret som øllet (kan købes i en gaveæske med 4 stk + glas), ost, sæbe, pate, chokolade og meget mere. Måske en af de bedste øl oplevelser jeg nogensinde har haft
  • Fish & Beer - Special butik med over 400 øl i sortiment, man går aldrig galt i byen i denne butik.
  • Færgekroen Bryghus -  Har normalt kun 2 øl i sortiment (Blond & Amber ale). Til jul bliver den ene erstattet med en Julebryg og netop julebryggen kan klart anbefales (har ikke prøvet andre).
  • Høkeren - En lille fin forretning der ligger i Ravnsborgsgade, kun et par minutter fra Nørrebro Bryghus. Her er der øl du ikke kan købe andre steder. Har desuden også øl du kan smage/købe på fad.
  • Kihoskh - Kiosk med ikke kun special øl men også mange andre ting, så hvis det ikke kun er øl du vil have er det skam også et besøg værd. Butikken er dog meget trang og til tider lidt rodet. Mikkeller øl til måske de bedste priser??
  • Kvickly Allerød - Leder af øl afdelingen Bo har fået tilknyttet rigtig mange øl til lige præcis denne Kvickly. Udvalget er stort og Bo er altid klar med en hjælpende hånd hvis du skulle føle dig fortabt. De får lavet special brygget øl af Bryggeriet Skands og har os øl arrangementer engang imellem.
  • Mikkeller Bar - Har været herinde flere gange og er aldrig blevet skuffet. De udskifter hyppigt deres øl på fad og har mange hundrede øl på flaske.
  • Nørrebro Bryghus - Servere kun egne øl der bliver brygget på bryggeriet. God og enkel mad bliver der serveret i restauranten der bruger øl i madlavningen.
  • Toft Vin - Har whisky, vin, spiritus og øl. Øl udvalget er ikke så stort som jeg har set andre steder men har set øl her som jeg ikke har set andre steder. God betjening.
  • Ølbutikken - Et stort udvalg af både nye og gamle øl. Hvis du ikke kan vente med at drikke øllet før du kommer hjem, kan du for nogle ekstra kroner drikke den derinde.
  • Ølfestival 2013 - Fantastisk oplevelse. 3 dage med øl.

2 kommentarer: